Gør tonen klar med en klaverstemmer

Dette indlæg er sponsoreret.

Så ofte bør du få klaveret stemt

Det er et kæmpe privilegie at have et smukt klaver til rådighed derhjemme. Det er derfor også vigtigt, at du værner om instrumentet og sørger for at få det stemt med jævne mellemrum. Med et velstemt klaver er du sikret den fulde spilleglæde til alle tider. Det optimale vil være, at du får klaveret stemt 1-2 gange om året. Hvis det er et instrument af ældre dato, du har stående, bør stemningen falde noget oftere.

 

Hvordan griber man klaverstemningen an?

Når du skal stemme dit klaver, er det vigtigt, at du besidder både fingersnilde og et veludviklet gehør. Du skal lægge ud med at slå en enkelt tone an og stemme den til. Derefter skal du arbejde dig igennem resten af klaveret tone for tone. Det kan være en temmelig tidskrævende proces, hvis du ikke er vant til at gøre det. For mange kommer tålmodigheden virkelig på prøve. En professionel klaverstemmer kan gøre det på blot 1,5-2 timer helt uden at beskadige dit elskede instrument.

 

Hvad er prisen for professionel klaverstemning?

Det koster faktisk ikke alverden at få stemt dit klaver af en professionel klaverstemmer. Det kan til gengæld blive frygteligt dyrt selv at forsøge, hvis du ikke helt ved, hvad du laver. Det er specielt risikabelt, hvis dit instrument er gammelt og skrøbeligt. Typisk vil det koste mellem 1000 og 1500 kroner inklusive kørsel, hvis klaverstemmeren opholder sig i nærområdet. Finder du en stemmer, som har forretning længere væk, vil det naturligvis løbe op i en højere sum. Det er derfor en fordel at finde en lokal klaverstemmer, når dit klaver igen spiller lidt falsk.