Valg af nye termoruder

Dette indlæg er sponsoreret.

Termoruder er 2- eller 3-lags glas. De bedst isolerede ruder er helt sikkert 3-lags glas, som også kaldes super-lavenergiruder. Rudens isoleringsevne er mellemrummet mellem glassene. Mellemrummet kan være fyldt med almindelig luft eller en anden gasart. Termoruder har siden 1960’erne været den mest almindelige type rude til facade- og ovenlysvinduer, og de fås i dag med en lang række funktioner med hensyn til støjdæmpning, solafskærmning, sikkerhed og meget mere. Læs med her, hvis du skal have nye termoruder og er i tvivl om, hvad du skal vælge, og hvad der opfylder dine behov.

 

Energitermorude

Kært barn har mange navne. Og ja, vi er klar over, at det kan være forvirrende. Lad os lige slå det fast én gang for alle. Moderne termoruder kaldes energiruder, energitermoruder, lavenergiruder, superlavenergiruder, lavenergitermoruder eller ruder med lavemissionsbelægning. I bund og grund taler man om det samme: En termorude, hvor det inderste lags yderside er forsynet med en tynd metalbelægning, der kaster noget af varmestrålingen tilbage, men på samme tid lader det meste af solens lys og varme træne ind i boligen. Hvis hulrummet mellem glaslagene er fyldt med krypton eller argon, forbedres isoleringsevnen. Det samme er gældende for afstanden mellem glassene: Jo større afstand der er mellem glassene, desto bedre isoleringsevne. Når man taler om ruder, kan man ikke undgå at tale om U-værdien. En rude med et enkelt lag glas har normalvis en U-værdi på 6, mens en gammeldags termorude har en u-værdi på 3. Standardenergirudernes u-værdi er i dag helt nede på 1.1. Jo mindre u-værdi, desto bedre isoleringsevne har ruden.

 

Ruder med varmt kant

Den afstand, der holder glassene fra hinanden er lavet af stål eller aluminium. Metal er god til at lede varme, profilet fungerer på den måde som kuldebro, og det medfører, at vinduerne ikke isolerer optimalt langs kanterne. Kuldebroen øger risikoen for kondens og skimmelsvamp, som vi helst gerne vil undgå i vores hjem.

Ved hjælp af en ”varm kant” kan man løse problemet. Her er profilet lavet af kunststof eller andet materiale. Det er altid e god idé at vælge ruder med varm kant, hvis du har mulighed for det.

 

Trelagsruder

Du får den allerbedste isoleringsevne med energiruder med 3-lags glas og gasfyldre mellemrum. Her går U-værdien faktisk helt ned til 0,5. Husk nu: Jo mindre u-værdi, desto bedre isoleringsevne har ruden. Trelagsruder er væsentligt dyrere end andre ruder. De er lidt mindre gennemsigtige, og derfor er indfaldet af lys lidt mindre. Ruden vejer desuden også mere end andre ruder.

 

Støjdæmpende ruder

Bor du i nærheden af en trafikeret vej eller togbane, kan det være en god idé at investere i en rude med ekstra støjdæmpning. Man kan faktisk reducere støj med ca. 35 dB, hvilket er ret meget.

 

Solafskærmede ruder

Normalvis vil man gerne have så meget lys ind i boligen som muligt. På sydvendte facader med store vinduesflader, kan det dog blive unødvendigt varmt. Ved at montere solafskærmede ruder kan man minimere det sollys, der kommer ind. Solafskærmende ruder fungerer ligesom almindelige energiruder. Den tynde metalbelægning reflekterer en del af varmen tilbage i rummet, mens den kaster en større del tilbage igen. Hvis du ikke vil skifte ruderne, er en traditionel solafskærmning i form af udvendige lameller, persienner eller en markise også en mulighed. På den måde kan du skærme af for solen alt efter behov.

 

Ruder med sikkerheds- og sikringsglas

Almindeligt glas kan faktisk knuses meget nemt – enten ved et uheld eller for en indbrudstyv. Når ruden smadres, splintres den i rigtig mange små og farlige brudstykker.

Hvis du er på udkig efter en person- og indbrudssikret termorude, så skal du gå efter lamineret eller hærdet glas. Hærdet glas er meget stærkere end almindeligt glas, og ruden smuldrer i små og ufarlige stykker, hvis det knuses,

mens lamineret glas er 2 stykker glas, der er tæt limet sammen med folie imellem. Folien holder glasstykkerne på plads, så hvis ruden bliver slået i stykker, så gør den det svært at slå igennem, fordi ruden bliver siddende på folien og falder ikke ud. Forruder på biler er faktisk lavet af lamineret glas

 

Ruder med mattering

Hvis du gerne vil minimere muligheden for indkig til specifikke rum i boligen, men stadig gerne vil have lys ind, kan du vælge satineret eller mønstret glas. Disse ruder bruges typisk på badeværelser eller toiletrum.

 

Kontakt en professionel glarmester

Hvis du er i tvivl om, hvilken rude der lever op til dine ønsker og behov, eller vil du gerne have skiftet dine gamle ruder ud med billige og kvalitetsrige termoruder, kan du kontakte en dygtig glarmester, der kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.