Få en hospitalsseng med fokus på rehabilitering
Dette indlæg er sponsoreret.
Er du sengeliggende i en længere periode i dit eget hjem, er der god grund til at overveje at få en hospitalsseng i hjemmet. En hospitalsseng i hjemmet har en masse gode funktioner, som kan hjælpe dig nemmere igennem dit sygdomsforløb, og samtidig gøre det lettere for eventuelt personale eller pårørende at hjælpe dig med at komme på benene igen. En hospitalsseng kan indstilles, så den passer præcis til din krop, så du nemt kan komme ind og ud af sengen i den rigtige højde og vinkel. Derudover kan madrassen fastmonteres, så den ikke rutsjer, når du skal ind eller ud af sengen. Stellet er lavet i letvægtsmaterialer, så den er nem for personale eller pårørende at flytte med, skulle det blive nødvendigt.
Hvad er forskellen på en plejeseng og en hospitalsseng?
En hospitalsseng er, ligesom en plejeseng, designet til at sikre optimal komfort og sikkerhed for brugeren. En plejeseng har diverse funktioner, som kan sikre, at brugeren altid har mulighed for at ligge behageligt i sengen og samtidig kunne tilgodese eventuelle skader eller smerter i kroppen, som kan aflastes i en bestemt stilling. Derfor er en plejeseng udstyret med flere motorer, som kan hæve og sænke flere dele af sengen for den bedste komfort. Desuden er en plejeseng med til at sikre gode vilkår for plejepersonale.
En hospitalsseng har de samme funktioner som en plejeseng, men kan derudover også have ekstra funktioner i form af mulighed for at måle kroppens vitale funktioner og ekstra mulighed for hygiejnisk vask af sengen.
Hvordan får man en hospitalsseng i hjemmet?
Har man behov for en hospitalsseng i hjemmet, kan man få en stillet til rådighed af kommunen eller hospitalet, man er tilknyttet, så man får de bedste vilkår for at blive rask så hurtigt som muligt.
Ønsker man sin egen seng, er det også muligt at købe den privat, så den altid er tilgængelig. Der findes flere typer, så sørg for at vælge den, der passer til dine behov.