Installere HOFORs fjernvarmeanlæg

Dette indlæg er sponsoreret.

Hvis du bor i hovedstadsområdet og går med et ønske om at installere fjernvarme i dit nybyggeri eller din eksisterende bolig – så bør du læse med her. Vi gennemgår i artiklen, hvilke trin du skal igennem, når du skal gøre dit hjem klar til HOFOR, som er Hovedstadsområdet Forsyningsselskab til fjernvarme.

 

Trin 1: Ansøg om fjernvarme til din bolig

Ønsker du fjernvarme, skal du starte med at udfylde en ansøgningsblanket. Der er forskel på, om du ansøger for din eksisterende bolig – eller om du ansøger til nybyggeri. På hofor.dk kan du finde ansøgningsskema til begge dele. Når du ansøger til nybyggeri, skal du være opmærksom på, at du skal have dokumenter klar som f.eks. en målfast oversigtsplan over byggeriet og en plantegning inklusiv varmeanlægsmarkeringer.

 

Trin 2: Fjernvarmeaftale sendes ud

Når ansøgningen er afsendt og godkendes af HOFOR, modtager du en fjernvarmeaftale. Hvis der er tale om en eksisterende bolig, hentes oplysninger fra Bygge- og Boligregistret. Ellers bliver dine selvudfyldte oplysninger brugt i behandlingen af din ansøgning.

 

Trin 3: Påbegyndelse af arbejdet

Når aftalen er underskrevet, kan man påbegynde ledningsføringen til fjernvarmeanlægget. Her bliver du kontaktet i forhold til, hvor stikket til fjernvarmen bliver placeret. Er der tale om et nybyggeri, vil byggelederen i stedet blive kontaktet.

 

Trin 4: Test af ledningsføring

Herefter bliver ledningerne afprøvet, så du kan starte dit fjernevarmeanlæg op, så snart alt er godkendt. I denne proces bliver ledningerne trykprøvet, og de professionelle installatører sørger for at gennemgå systemet.

 

Trin 5: Tegn en serviceaftale

Så snart anlægget er oppe at køre, er det vigtigt, at du tegner en fast serviceaftale med en autoriseret HOFOR VVS-installatør. Vælg f.eks. Kruses VVS & Varmeteknik i Søborg for en kompetent samarbejdspartner. En serviceaftale er især relevant for boligforeninger, men mange private drager også fordel af at have en fast aftale.

 

Planlæg installationen af fjernvarme i god tid

Det er vigtigt, at du begynder processen i god tid, før du ønsker at fjernvarmen skal være installeret. Det kan især være en udfordring for nybyggeri, hvis du får sendt ansøgningen afsted lige inden, du egentlig ønsker at begynde med installationen. Der kan nemlig være ventetid både på at få udarbejdet en aftale og på installationen af fjernvarmestik. Derfor kan der gå flere måneder, før man kan påbegynde arbejdet, hvis man ikke er ude i god tid.