Fra kursus til hverdag: Sådan får faglig udvikling plads i omsorgstilbud

Et kursus kan give nye perspektiver og sætte gang i gode samtaler. Men når medarbejderne vender tilbage til vagtplaner, praktiske opgaver og borgernes forskellige behov, kan det være svært at finde tid til at arbejde videre med det lærte.

På plejecentre, bosteder og i hjemmeplejen i Østjylland er det derfor relevant at se på, hvordan faglig udvikling bliver en del af hverdagen. Hvordan omsætter man inspiration fra undervisningen til konkrete handlinger, som kollegerne kan øve sig på og følge op på sammen?

Begynd med en konkret udfordring

Det kan være fristende at sætte mange mål for et kompetenceforløb. Medarbejderne skal måske styrke kommunikationen, blive bedre til at håndtere svære situationer og samtidig udvikle samarbejdet. Men brede ambitioner kan være vanskelige at omsætte til praksis.

Et mere overskueligt udgangspunkt er at vælge en tilbagevendende situation fra arbejdsdagen. Det kan være kontakten med en borger, der ofte afviser hjælp, eller en overlevering mellem vagter, hvor vigtig viden ikke altid kommer med.

Når udfordringen er konkret, bliver det lettere at drøfte, hvad medarbejderne gerne vil ændre. Det giver også et fælles udgangspunkt for at vurdere, om en ny tilgang er brugbar.

Giv plads til små afprøvninger

Nye arbejdsgange behøver ikke begynde med store ændringer. Et team kan eksempelvis aftale at være mere opmærksomt på, hvordan en opgave bliver introduceret for borgeren. Hvilke ord bruger medarbejderne? Hvor meget tid får borgeren til at reagere? Og hvordan bliver ønsker og bekymringer mødt?

Efter en aftalt periode kan kollegerne samle op på deres erfaringer. Hvad fungerede i situationen? Hvad var svært? Og er der noget, som skal tilpasses?

Formålet er at undersøge praksis med faglig nysgerrighed. En tilgang, der giver mening i én situation, skal måske justeres i en anden.

Vælg undervisning med forbindelse til arbejdet

For arbejdspladser i Aarhus, Randers, Horsens og resten af Østjylland kan det være relevant at vælge kompetenceudvikling, hvor medarbejdernes egne erfaringer får plads.

FTTU – Faglig Tryghed, Trivsel & Udvikling arbejder med læringsforløbet »Tryghed i Praksis«, som tager afsæt i omsorgsarbejdet og bruger praksisnære eksempler. Her indgår blandt andet forståelse af sårbare borgere og indsigt i medarbejdernes egne reaktionsmønstre.

Inden et forløb kan ledelse og medarbejdere med fordel tale om, hvilke situationer undervisningen skal hjælpe dem med at forstå. Efterfølgende kan de vælge enkelte pointer, som de vil arbejde videre med i deres team.

Opfølgning skal have en plads i kalenderen

Hvis faglig udvikling kun bliver drøftet, når der er tid til overs, risikerer den at glide i baggrunden. Derfor kan det være nyttigt at afsætte et kort, fast punkt på personalemødet til erfaringer fra hverdagen.

Her kan medarbejderne dele observationer, stille spørgsmål og aftale næste skridt. Nye kolleger kan samtidig få indblik i de overvejelser, der ligger bag teamets fælles praksis.

Ledelsen kan understøtte arbejdet ved at gøre målene tydelige og følge op på, hvad medarbejderne har brug for. Det kan være tid til sparring, en justering af en arbejdsgang eller hjælp til at få en fælles aftale på plads.

På østjyske omsorgsarbejdspladser kan den systematiske opfølgning skabe en tydelig forbindelse mellem undervisning og daglige opgaver. Det giver faglig udvikling en konkret plads i arbejdet med borgerne.