Hvilken påklædning skal man have på til en begravelse?

Dette indlæg er sponsoreret.

Den rette påklædning til begravelse og bisættelse

Begravelser er enormt hårde at deltage i, og der er mange følelser involveret, når man skal sige farvel til en, som man har kær. Derudover er begravelser og bisættelser en traditionsrig anledning, og der er over flere århundrede opstået flere ritualer i forbindelse med denne type afsked. Ofte vil der være gravøl eller en mindehøjtidelig med taler, billeder og snakke med familiemedlemmer, og derudover er der også uskrevne regler for etikette og påklædning. I dette indlæg vil vi lære dig mere om, hvad traditionen er for påklædning til begravelse, så du bedre kan forstå, hvorfor man sjældent bærer farver til en begravelse.

 

Den sorte påklædningstradition

I forbindelse med begravelser og bisættelser er der en lang tradition for at bære sort eller mørkt tøj. Sort er sorgens farve og har været det længe i mange forskellige kulturer, og derfor er det også en slags universel regel, at man ikke bærer farver til begravelse. I de senere år er der dog blevet ændret lidt på påklædningen til begravelse. For mange er det fortsat helt naturligt at klæde sig i sorte og mørke farver for at sørge over afdøde, men netop fordi farven er forbundet til sorg, er flere begyndt at klæde sig farverigt til begravelser. Dette kan være, fordi afdøde selv har bedt om det, inden deres død, eller fordi familie og pårørende har vurderet, at påklædningen til begravelse bør fejre afdødes liv i stedet for at sørge over deres bortgang.

 

Tjek ind med familien og pårørende for at få råd

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt denne begravelse har mørk eller farvet påklædning som etikette, kan du altid spørge afdødes nærmeste familie. Hvis de har ønsket, at I klæder jer i farver – måske afdødes yndlingsfarve – skal du naturligvis gøre dit bedste for at finde påklædning i denne farve. Hvis du ikke hører noget fra pårørende omkring påklædningen, bør du dog forvente, at sort og mørkt tøj er det rette valg til begravelsen.