Psykolog til børn

Dette indlæg er sponsoreret.

Hvornår har dit barn behov for psykologhjælp?

I ens barn- og ungdom går man igennem mange situationer, der kan føles hårde for den enkelte. Alle har en individuel comfortzone, og det er meget forskelligt, hvordan man som barn tolker og håndterer forskellige problemer og dilemmaer. Af denne grund er der ikke faste rammer for, hvornår man har behov for at tale med en professionel, og det kan derfor være utroligt svært som forældre at bedømme, om der er behov for psykologhjælp.  

Hvad er normale problemer i barn- og ungdommen?

Her er nogle problemer, som nogle forældre kan have tilbøjelighed til at betragte som alvorlige:

  • At lyve
  • Fysisk stilstand 
  • Angst 
  • Kriminel opførsel 
  • Stammen 

Mellem 30-40% af 10-11-årige drenge og piger lyver i et omfang, som deres forældre ser som et problem. Denne tendens aftager ofte med alderen.  

60% af 4-5-årige drenge har problemer i forhold til at sidde stille, hvilket også ofte forsvinder i takt med, at drengene bliver ældre.  

Op til 5-årsalderen har mange børn perioder, hvor de oplever frygt for forskellige fænomener lige fra monstre til høje lyde til separationsangst. Disse former for frygt forsvinder også i størstedelen af tilfældene med tiden.  

Omkring teenagealderen har 50% af drenge og 20-35% af piger udført en eller medvirket i mindst en kriminel handling. Blandt de fleste unge er dette en fase, der går over med tiden.  

2-3% af unge under 5 år stammer, hvilket også går over med tiden helt uden hjælp.  

 

Hvad kan tyde på, at dit barn har behov for psykologhjælp?

Af det følgende fremgår nogle af de problemer, som kan være tegn på, at dit barn har behov for professionel hjælp hos en psykolog: 

  • Psykiske gener efter hændelse
  • Dårligere livskvalitet 
  • Betydelig ændring i barnets adfærd

Hvis barnet har været udsat for en traumatisk hændelse, kan det medføre psykiske gener i form af søvnbesvær og mareridt. Psykiske gener, som barnet er blevet udsat for, kan eksempelvis være mobning i skolen, dødsfald af en tæt relation eller sågar et voldeligt fjernsynsprogram.  

For at der er tale om, at barnet oplever dårligere livskvalitet, har barnet ikke lyst til at skulle i børnehave eller skole. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke er relevant at søge psykologhjælp før 4-5-årsalderen, medmindre symptomerne er akutte som f.eks., at barnet ikke vil spise eller ikke vil have øjenkontakt.  

Hvis barnet pludselig ikke vil se sine venner eller udelukkende befinder sig på sit værelse, kan det også være relevant med psykologhjælp, hvis dette er en ændring i barnets adfærd.