Kend forskellen på tømrer og snedker

Dette indlæg er sponsoreret.

Skal du bruge en tømrer eller snedker?

Har du et projekt i dine hænder, men ved måske ikke om du har behov for en tømrer eller en snedker til at fuldføre dit projekt? Mange har svært ved at kende forskel på tømrerens spidskompetencer og snedkerens spidskompetencer. Dette er der en god grund til, da de også kan fuldføre mange af de samme jobs. Der er imidlertid nogle basale forskelle på deres uddannelser og hermed også deres spidskompetencer.

 

Dette kan du bruge en tømrer til

En faglært tømrer har taget tømreruddannelsen. Ligesom en snedker beskæftiger en tømrer sig indenfor træarbejde. Tømreren kendetegnes dog ved typisk at lave det mere grove arbejde med strukturelt byggeri. Dette kan være opgaver som at lægge tag og gulve, samt bygge eller sætte loft, vægge, køkkener og terrasser op. Andre opgaver indebærer også isolering og montering af eksempelvis vægge, vinduer, døre, osv.

 

Dette kan du bruge en snedker til

En faglært snedker har taget snedkeruddannelsen. Snedkeren beskæftiger sig i høj grad med træ, ligesom tømreren. Men modsat tømreren beskæftiger snedkeren sig i højere grad med træinventar, såsom møbler, eller bygningsinventar, såsom vinduer og døre. Snedkerens arbejde kendetegnes hermed ved at være mere snævert og detaljeorienteret.

 

Så hvem skal du vælge?

Der vil altså være et overlap i de opgaver de faglærte tømrer og snedkere beskæftiger sig med, da grænserne for erhvervene kan være aldeles flydende. Årsagen hertil er især, at de faglærte typisk har hænderne godt skruet på, samt har en naturlig tilgang til og kompetencer indenfor håndværk. En tømrer har imidlertid et bredere spekter af kompetencer, hvorimod snedkerens arbejde er mere detaljeorienteret. Bor du i Nordsjælland og har behov en tømrer med en bred værktøjskasse, kan du med fordel kontakte Tømrer- og Snedkerfirmaet Fritzen. Tømrer- og Snedkerfirmaet består af kompetente og erfarne tømrere i Helsingør.